Korttidsleasing og privatleasing – hvad skal du vælge?

Står du og mangler en ny bil, og har du overvejet at lease i stedet for at købe? Leasing kan være rigtig smart, hvis du f.eks. kun skal bruge en bil i en kortere periode eller gerne vil skifte bil ofte. Der er flere typer af leasing, og her kan du blive klogere på korttidsleasing og privatleasing.  

Korttidsleasing

Korttidsleasing er en rigtig smart løsning, til dig der kun skal bruge en bil i en kortere periode eller gerne vil skifte din bil ofte eller en gang i mellem. Det kan virke som mange penge og en stor beslutning, at skulle ud og købe en bil, hvis du alligevel ved, at du f.eks. kun vil få brug for en i et halvt år. Det kan også være, at du har brug for forskellige slags biler til forskellige anledninger, og dermed har brug for at skifte fra en lille bil til en større. Her er korttidsleasing en god og fleksibel løsning. Hvis du vælger at korttidslease, skal du kun betale for leasingydelsen, forsikring, brændstof og grøn ejerafgift. Service og vedligeholdelse er en del af aftalen, som leasingfirmaet står for. 

Privatleasing

Hvis du stadig ikke vil købe en bil, men gerne vil lease i en bil i en længere periode, kan privatleasing være løsningen for dig. Fordelene er de samme som ved korttidsleasing, altså at du kan skifte bil, når du får brug for det, og samtidig skal du heller ikke tænke på serviceomkostninger og vedligeholdelse af bilen. Du betaler derfor kun et beløb om måneden, og skal ikke bekymre dig serviceeftersyn, vedligeholdelse og eventuelle reparationer af bilen. Hermed undgår du også en masse uventede regninger, og du kan dermed holde bedre styr på din økonomi, da du ved, at der ikke kommer uforudsete udgifter til din bil, hvilket giver ro i både mave og sind.