Skanderborg by er for alle
Skanderborg er en by for enhver sjæl. Byens mange daginstitutioner, folkeskoler og plejehjem gør byen attraktiv for alle. Derudover indeholder Skanderborg også Campus hvor gymnasiet, handelsskolen, HF og HTX ligger samlet i Højvangen som er Skanderborg Øst. De mange stisystemer gør det dejligt nemt at komme rundt på cykel eller gåben Byens beliggenhed tæt på storbyen Aarhus, gør det attraktivt for børnefamilier og pendlere at flytte til byen. Togstationen i byen gør det nemlig nemt at rejse til andre byer og det tager kun et kvarter at komme til Aarhus C!
Læs mere om byen her https://skanderborgnetavis.dk
En by med frisk luft og natur
Skanderborg by er fyldt med idyllisk natur såsom store skovområder, som byder på vandre- og løbeture. Byen kredser rundt om Skanderborg sø, hvor der ligger en lille havn med tilhørende restaurant, så man kan sidde og nyde udsigten udover vandet. I nærheden af den ikoniske Slotskirke, finder man Bøgeskoven, også kaldet Dyrehaven. Bøgeskoven er et stort skovområde med højtravende bøgetræer der fører ned til Søbadet. Her er det populært at gå en tur og bade ved Søbadets badebro om sommeren eller, når der er is på søen, for vinterbaderen. Det er også denne famøse bøgeskov hvor Skanderborg festival bliver afholdt hver sommer!
Vækst og projekt
Skanderborg har udover natur, de seneste år vist sig at være i vækst. Her er blevet bygget mange boligbyggerier deriblandt lejligheder, da der er mange unge der flytter dertil. Lille Nyhavn som kom på tegnebrættet nogle år tilbage er i fremskred. Her er idéen at bygge ned til søen, ikke kun for at skabe lejligheder med skøn udsigt, men også for at danne fælles arealer, som alle kan benytte sig af og nyde vandet. Projektet blev påbegyndt i juni 2021 og kommer til at indebære 72 nye lejligheder, som forventes færdigt i sommeren 2024.