Giv dit tag en kærlig make-over

Er det flere år siden, du har givet dit tag lidt opmærksomhed? Så er der helt sikkert brug for en kærlig make-over.

Men hvordan griber du sådan en make-over an?

Giv dit tag en algebehandling

Hvis ikke du har gjort noget ved dit tag længe, så er der en stor sandsynlighed for, at der er brug for en grundig rens. Dit tag bliver nemlig fyldt med alger, mos og andet skidt med tiden.

Det er ikke ligefrem noget, der pynter, men heldigvis er det sjældent ret svært at komme af med. Det kræver blot en grundig algebehandling.

En algebehandling af tag og diverse andre overflader kan du få professionel hjælp til. Det kræver nemlig særligt udstyr at arbejde på et tag, så det er ikke noget, du bare lige kan gøre selv. Til gengæld er en professionel algebehandling virkelig noget, der gør underværker på et beskidt tag.

Ligeledes kan du overveje det på murværk, fliser el.lign. En gammel og beskidt fliseterrasse kan få helt nyt liv med en god algebehandling.

Rens dine tagrender

En make-over at dit tag er ikke bare noget, der pynter. Det er også vigtigt for din boligs generelle stand og vedligeholdelse.

F.eks. har dine tagrender også brug for en rens en gang imellem. Det er ikke noget, der nødvendig kan ses, når du har gjort det, men til gengæld gør det, at regnvand faktisk kan slippe væk fra din bolig og grund.

Hvis dine tagrender er fyldt med visne blade og andet skidt, risikerer du, at regnvand i stedet løber ned ad din boligs murværk og sokkel.

Du kan nemt rense dine tagrender ved hjælp af en stige, et par handsker og en spand til snavs. Det er noget, der tager tid, men det er hverken svært eller besværligt. Derfor er det fornuftigt at gøre jævnligt.