Drop bilen, og kør i stedet på elcykel
Biler forurener rigeligt og har ingen positiv effekt på miljøet. Derimod er cykler yderst sunde for miljøet. Det kan dog være hårdt at cykle fremfor at køre, og derfor vælger mange oftere bilen. Bor du i byen, og har du egentlig ikke ret langt til de fleste ting? Så er en elcykel måske det ideelle køretøj for dig.
Et sundt alternativ til bilen
Når du kører bil, motionerer du på ingen måde. Det gør du derimod, når du cykler. En cykel – også en elcykel – er et fantastisk alternativ til bilen. Især for mennesker i storbyen er en elcykel ideel. Det er nemlig ikke altid, at det er nemt at komme frem i bil i storbyens myldretid. På cykel bliver det sandsynligvis en lettere tur. Du vil heller ikke opleve samme besvær med at finde en parkeringsplads. Er du interesseret i en elcykel, kan du overveje en 45km elcykel, der kan køre hurtigere end de almindelige.
Hvis du ikke får dyrket al den sport, som du ville ønske, i din hverdag, kan elcyklen give dig bedre samvittighed. Med en elcykel får du en daglig dosis motion på vej til og fra studiet eller arbejdet. Desuden får du også motion, hver gang du tager ned at handle eller klarer andre ærinder.
Du dyrker stadig motion på en elcykel
Synes du, det lyder for godt til at være sandt, at du får motion på en elcykel? Det er en forståelig skepsis, for cyklen har selvfølgelig en eldreven motor til at hjælpe dig. Du får da heller ikke samme mængde motion som på en almindelig cykel. Det er dog bedre end at tage bilen, for cykelturen afhænger stadig af, at du træder til i pedalerne.
Elcyklen sørger blot for, at det fx er nemmere for dig at cykle i modvind eller op ad bakker. Det kan øge din motivation for cykelturene.